Virkelighedsfjern opfattelse

Peder Hvelplund, FT-Kandidat, Enhedslisten

”Hvis de fattige ikke har brød, hvorfor spiser de så ikke bare kage?” Citatet er tillagt Marie-Antoinette for at illustrere den distance fra virkeligheden, der prægede det franske monarki før den franske revolution.

Samme virkelighedsfjerne tilgang synes at herske hos Christina Egelund (LA) i hendes svar i NORDJYSKE d. 19/12, når det handler om nedslidning og mulighed for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. ”Hvis de ansatte bliver nedslidt, kan de bare finde et andet arbejde og ændre livsstil”, synes budskabet at være.
Men nedslidning på arbejdsmarkedet er ikke kun et problem for den enkelte. Det er også et samfundsmæssigt problem.

Når en undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at en person med en kort eller ingen uddannelse, der i dag er 43 år gammel, kan se frem til at få ni år som pensionist, er det tegn på en hamrende skæv udvikling. Til sammenligning vil personer med en længere, videregående uddannelse kunne nyde deres otium i næsten 15 år. 25% af 3Fs medlemmer dør eller bliver førtidspensioneret, inden de bliver 60.

Det betyder ikke, at alle 60-årige i håndværkerfag er ”forkrøblede oldinge”, som CE antyder, jeg mener. Men der er blandt mange ufaglærte og lavtuddannede en reel frygt for ikke at kunne bidrage på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen på grund af stigende arbejdspres og et opskruet tempo. Det gælder også på erhvervsskolerne, hvor udsigten til et arbejdsliv frem mod en mulig pensionsalder som 75-årig, altså over 50 år på et arbejdsmarked med stigende produktivitetskrav, virker overvældende. Det handler både om fysisk og psykisk nedslidning.

CE skriver, at det ikke er rigtigt, at tusinder i stedet henvises til at leve mange år på kontanthjælp. Igen må jeg henvise til virkeligheden. Tusinder får i dag kontanthjælp, fordi de er for syge til at arbejde, men samtidig vurderes til at være for raske til førtidspension eller et fleksjob. Det er en meget præcis konsekvens af den Førtids- og fleksjobreform som LA selv har vedtaget sammen med SF, R, S, V og K.

Så må jeg lige minde CE om, at Enhedslistens forslag om Seniortid, ret til tilbagetrækning til dagpengesats efter 40 år på arbejdsmarkedet og 35 år i A-kasse, og Seniorløn, ret til at gå ned i tid, kompenseret med dagpengesatsen efter 35 år på arbejdsmarkedet og 30 år i A-kasse, ikke er tvungne ordninger. Det er faktisk en personlig frihed til selv at vælge, om man vil benytte en ret, man har optjent. Forslaget sikrer også en mulighed for en mere fleksibel tilbagetrækning. Mange vil gerne fortsætte med at bidrage på arbejdsmarkedet men ser sig bare ikke i stand til at gøre det på fuld tid.

Så Enhedslistens forslag er et skridt på vejen hen mod en lavere pensionsalder og et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor vi bliver bedre til at fordele det nødvendige arbejde.

CE spørger, hvor finansieringen skal komme fra. Ordningen er fuldt finansieret, hvis man beskatter kapitalindkomst som arbejdsindkomst og fjerner fradraget for pensionsindbetalinger i topskatten.

Problemet i det danske samfund er ikke, at der ikke bliver skabt værdier. Problemet er, at værdierne bliver så ulige fordelt. Det er den fortsat stigende pensionsalder, som snart bliver Europas højeste, et tydeligt eksempel på.

Læs Enhedslistens forslag til et godt seniorliv.