Klimahandlingsplaner og bæredygtighed i Region Nordjylland

I Region Nordjylland har alle regionens virksomheder og institutioner udarbejdet lokale klimahandlingsplaner – og rettet blikket mod øget bæredygtighed. Men et sted har klima og bæredygtighedstanken og handlinger ikke fundet grobund i regionen. Det er i de planer og strategier, hvor regionens politikere har besluttet/beslutter hvordan regionen selv eller sammen med kommunerne, virksomheder og borgerne planlægger hvordan vi ønsker at fremtiden skal udvikle sig i Nordjylland.

Nej til mere asfalt

Budskabet fra IPCC står tindrende klart. Det er helt nødvendigt med en forstærket indsats – især i den storforbrugende, rige, industrialiserede verden, som vi i Danmark tilhører. Målet er at holde temperaturstigningen på 1,5 grader, hvilket stadig anses som muligt, fordi en stigning på 2 grader eller derover vil få katastrofale konsekvenser for generationerne fremover.