Vejdirektoratet erkender at 3. Limfjordsforbindelse ikke er nødvendig

  • Kapaciteten ved motorvejstunnelen er slet ikke ved at blive opbrugt.
    Det er konklusionen på et svar fra Transportministeren til Christian Friis Bach (se vedhæftede).
    Udfordringerne med kødannelse i myldretiden kan løses ved at flere vælger at køre en time tidligere eller senere og på den måde kan kapaciteten forøges, da der er masser af ledig kapacitet uden for myldretiden, svarer Transportministeren.  Det bruger Transportministeren til at afvise de alternative forslag til en udvidelse af vejkapaciteten til Egholm motorvejen, som en række trafikforskere har fremlagt. Men argumentet kunne lige så godt bruges som et argument imod at bruge 8-10 milliarder på en motorvej hen over Egholm, udtaler Per Clausen, Klima-og Miljørådmand for Enhedslisten.
  • Transportministeren argumenterer for, at Egholm-motorvejen skal bruges som en alternativ forbindelse ved uheld og andre uforudsete hændelser i tunnelen eller ved tilslutningsanlæggene til denne. Sandheden er imidlertid, at det kun vil resultere i, at trafikken vil gå i stå på tværs af Aalborg og Nørresundby. Så de problemer vil Egholm-motorvejen ikke løse. Tilbage står, at motorvejen hen over Egholm vil være til gavn for Aalborg Lufthavn og begrænsede dele det vestlige Vendsyssel, fortsætter Per Clausen.
  • Set i lyset af de behov for massive investeringer i den grønne omstilling og reduktion i vores CO2 udslip, som vi står over for, virker det absurd at insistere på at bruge 8-10 milliarder på en motorvej, som reelt ikke løser nogen problemer og som både i anlægsfasen og når den kommer til fungere, vil øge CO2 udslippet markant. Hertil kommer ødelæggelse af natur, rekreative områder negativ påvirkning af drikkevandet og en række miljømæssige gener. Så jeg vil endnu en gang opfordre regeringen og partierne bag denne aftale om at genoverveje dette projekt, slutter Per Clausen.

Vedhæftet bilag:

Yderligere kommentarer:
Per Clausen
Tlf.: 25 19 94 01